Unterling

Unterlinges sande oprindelse er uklar. En dag kom de bare op fra jorden og de har plaget de andre racer lige siden. Alle unterlinge bliver holdt sammen med mørke kræfter, og har derfor ikke dødelige behov som sult, tørst og åndedræt. De oprindelige unterlinge var onde i natur og dyriske i adfærd. De spredte deres mørke korruption til alt, hvad de rørte, og de fleste unterlinge der er tilbage nu, er altså uheldige sjæle, der er korrumperet. Ingen ved hvordan det virker, men hvem som helst kan blive en unterling, når de dør. Nogle ser det som en sygdom eller en forbandelse, mens andre ser det som en gave, en mulighed for mere liv eller ligefrem det næste skridt i udviklingen. Mange fortsætter deres normale liv, bare som unterling, da personens sind er det samme. Dog
hører man ofte om unterlinge, der bliver mere og mere lunefulde eller vanvittige som årene går.

 

Udseende: Unterlinge ligner lidt den race de var før de blev korrumperet, men de ser alle syge eller udsultede ud. Korruptionen strømmer synligt i deres årer.

 

Sminkekrav: sminkes i stil med en udød eller zombie, med mørke øjenhuler, grå kinder, og blodårer optegnet i sort eller lilla.


Alder: Unterlinge ”lever” indtil deres kroppe bliver ødelagt af tidens gang, men oftest bliver de dræbt før. Der var en gang en unterling, der hævdede at være 2000 år.


Særlige Unterlingevner
Start-evne:
Sjæleløs: Tæller som udød mht. regler og magi.
2 EP evne: Dødt kød: Mister ikke kropsdele af skade.
3 EP evne: Genopstandelse: Unterlingen vender tilbage til livet med 1 KP, ca. 10 min. efter den er slået ihjel.