Granitaner

Granitanere er et stammefolk, der oftest lever på bjerge eller i store vilde skove. De er et venligt men konkurrencedrevet folkefærd med nogle besynderlige vaner. Det kan være, at de altid tager 10 armbøjninger inden de spiser, eller at de opfatter det at give hånd som en udfordring til kapløb. For en granitaner er opmærksomhed alt,
og den største straf i deres kultur er at blive ignoreret. De er store, stærke og elsker at blære sig, men har dyb respekt for andres store bedrifter. Derfor opfordrer de også ofte til konkurrencer, dueller eller anden aktivitet der kan imponere. De er meget sjældent læger eller helbredere, da de har ingen sympati overfor svaghed.


Udseende: Granitanere er grå i huden med konturer i andre nuancer. Nogle har pletter med ekstra hård hud, der ligner sten. De går ofte i storslået tøj med mærkværdige frisurer, så de får den opmærksomhed, de længes efter. Mange granitanere har tatoveringer, der dækker meget af deres krop og ansigt og de går ofte med bare arme for at vise deres tatoveringer. Granitanere bruger gerne store og imponerende våben,
men mange elsker at slå deres modstandere, hvor modstanderen har fordelen. Det er ikke uhørt at granitanere har smidt deres rustning, skjold eller våben før en kamp for at gøre det sværere for sig selv.

 

Sminkekrav: Grå sminke på ansigt og bar hud. Gerne stenlignende latexproteser hvis muligt.


Alder: Granitanere er udvoksede når de er ca. 20-23 år og kan blive op til 150-160 år, men bliver ofte udstødt af deres slægtninge når de bliver gamle og svage.

 

Særlige Granitanerevner:
Start-evne:
Stærkt bygget: Har + 1 i nævekamp. Kan bære 1 ekstra person med evnen bære person.
2 EP evne: Stenhud: + 1 KP. Kan ikke påvirkes af evnen Bonk.
3 EP evne: Superstyrke: Granitaneren kan bære og kaste troldesten, forstenede bergtusser og er immune over for trylleformuaren Vindpust.