Generelt om Tågen

Skrevet af Verdensrådet

Dette fænomen – som der endnu ikke er en fyldestgørende forklaring på i forskerkredse – opstod for mange tusinde år siden. Der er ikke nogen nulevende Elver, der var i live, da Tågen opstod.
I begyndelsen er det dog temmelig sikkert, at det kun var i spredte områder, at denne effekt opstod. Som tiden gik spredte Tågen sig mere og mere og til sidst begyndte de områder, hvor Tågen var at smelte sammen, hvilket i sidste ende afskar en del landområder fra resten af Eloria. Derfor er der fx nogle Tågeriger, der i dag kører efter en kalender, hvor der relateres til den tid, hvor Tågen afskar dem. (e.A. – Efter ankomsten af tågen)

Siden dengang er hele riger blevet opslugt af Tågen. Det tager heldigvis noget tid, hvor beboerne får ´advarsler´ i form af, at Tågeriget gradvist bliver mindre og mindre. Dette svind foregår som regel over adskillge hundrede år, hvor der højst forsvinder et par centimeter om året. Det lader dog til, at der er et ´kritisk areal´ for Tågeriger, hvor kollapset pludselig tager fart. Når Tågeriget svinder til under ½ km² accelereres svindet og der går sjældent mere end 100 år før den sidste rest af Tågeriget er helt væk. Eller rettere, sådan forholdt det sig.

De sidste godt halvanden hundrede år er der ikke svundet land fra de eksisterende Tågeriger. Der er forsigtige forhåbninger om, at Tågen er ´mættet´, mens andre kommer med dystre dommedagsprofetier om, at den ´hviler sig´ før den sidste store bid. Det er hovedsageligt primitive kulturer, der tillægger Tågen sådanne rationaler; de fleste civiliserede Tågeriger regner Tågen for en (bi)effekt, selvom de ikke umiddelbart er i stand til at sige, hvordan den er opstået, eller af hvad.

Der, hvor Tågen er, kan man intet se. Igennem tiderne har der været forskellige forsøg på at løse dette. Herunder har der en overgang eksisteret formularer og diverse gyffer, der har tilladt folk at ´se i Tågen´, men alle disse er enten gået til grunde, eller er simpelthen holdt op med at virke. Til alt held er mange Tågeriger forbundne med magiske klokkestrenge, der ved deres vedholdende ringlen leder de ellers blinde rejsende på vej. Det er en katastrofe, hvis de nogensinde holder op med at ringe, da Tågeriget i så fald er i alvorlig fare for at blive totalt afskåret fra omverden. Med en hverdag, hvor det langtfra er alle Tågeriger, der er selvforsynende er dette ensbetydende med en langsom død.

Når man er på rejse i Tågen er man i fare. Ikke blot for at blive overfaldet af diverse væmmelige ting derude (dog ikke Dæmoner), man er også truet af det, der omgiver en: Tågen. Tågen opsluger ikke blot det land den dækker, men også de der bevæger sig igennem den. I tidligere tider var man i fare, hvis man blot opholdt sig mere end 24 timer i Tågen og man var således afhængig af beskyttende magi, eller ens evner til at finde små lommer i Tågen, hvor der stadig var en stump land tilbage. Sådanne lommer forefindes stadig, men de er blevet mere sjældne.
Hvor lang tid man kan opholde sig i Tågen uden at være i fare for at blive opslugt lader det desværre ikke til, at der er en fast formel for. Resultat lader dog altid til at være det samme: Ting eller folk forsvinder. Det mærkligste er dog, at man kan mærke det som om man har sine sko, sin kappe eller sin kniv med sig, mens man befinder sig i Tågen, men når man træder ud af den opdager mange Tågerejsende, at de mangler et eller andet som de troede de havde.
Denne effekt af Tågen besværliggører krige på tværs af Tågen i en grad, der grænser mod den umulige. En hær kan bevæge sig igennem Tågen, men hvis kun en hvis procentdel af forsyningerne og mændene når frem bliver det svært at være effektiv i den anden ende.

Transport gennem Tågen er i det hele taget ikke nemt. I særdeleshed fordi dyr kategorisk nægter at drage ud i Tågen. Dyr er panisk angste for Tågen og selv fredelige gamle bryggerheste (i de Tågeriger, der stadig har heste) har sparket deres ejere til blodig pulp, hvis de har forsøgt at trække krikken ud i Tågen. Den eneste måde at få et dyr gennem Tågen på er ved at bedøve det, eller transportere det i form af slagtekød. Et dyr, der er ved bevidsthed (eller vågner) i Tågen slår ofte sig selv ihjel i et anfald af ren skræk.