De fire planer

Eloria er bygget op af fire planer. De sker sjældent at de dødelige får mulighed for at rejse imellem nogle af planerne, men selv om folk i verdenen besøger de andre planer ved de alligevel lidt om dem.

Eloria - Tågerigerne

En gang for mange årtusinder siden var Eloria en hel sammenhængende verden. Befolket af en mangfoldighed af racer og dyr og andre vidunderlige individer. Så langsomt begyndte en tæt magisk tåge at brede sig i Eloria. Med tiden blev hele områder spærret af, af Tågen.

Nu mange mange år efter Tågens udbredelse, er der kun få, små områder tilbage, hvor der er til at leve i. I disse områder er befolkningen ikke særlig talrig, og levevilkårene er ikke de bedste.
Hvert område har efter Adskillelsen udviklet sig selvstændigt. Dette har gjort at de forskellige Tågeriger nu er vidt forskellige fra hinanden.
Nogle Riger er meget små, her kan man se Tågen næsten overalt hvor man befinder sig. Andre Riger er så store at kun få af deres beboere har set Tågen, og at beboerne tror at deres Rige er hele verden.
Selv magien og fysiske fænomener kan være forskellige da de tit bliver påvirket af de guder der holder til i de enkelte Riger, fordi visse guder er praktisk talt ukendte i nogle Riger og meget udbredte i andre.

Tågen er i virkeligheden et udtryk for at hvad der befinder sig af moderne ting uden for spilområdet. En slags bortforklaring af vores virkelige verden.

Tågen

Tågen der omgrænser Rigerne er magisk. Den er meget tæt, og overgangen mellem et Rige og Tågen er kun få meter. I Tågen kan man intet se, ikke engang hvis man holder en hånd op foran ansigtet. Man er blind. Blændet af hvidt lys. Man kan føle og mærke ting i Tågen, og man kan høre meget tydeligt.
Alle ikke-levende, ikke-magiske genstande opløses hvis de efterlades i Tågen i mere end 24 timer.

Rejse imellem Rigerne

Det er muligt at rejse imellem Rigerne. Det kan foregå på tre måder:

1.) Alm. transport.
En modig person kan forsøge at gå ind i Tågen og i blinde forsøge at komme til et andet Rige. Dette er både svært og farligt, da afstandene i Tågen er store, og mulighederne for aldrig at kunne finde et andet Rige i Tågen endnu større.

2.) Korridorer.
Mellem Riger der ligger tæt op af hinanden, er der oprettet særlige korridorer i Tågen. Disse består af magiske klokker, der danner en lang linje af klokkeklang og bimlen. På den måde kan man komme fra et Rige til et andet ved at følge klokkeklangen i Tågen.

3.) Magi.
Visse troldmænd og præster kan teleportere sig fra et Rige til et andet. Der findes også magiske genstande, der giver samme effekt. Der findes endda portaler der er oprettet imellem Rigerne.

De døde Plan

Her forsvinder alle (både gode og onde) sjæle hen når deres krop dør. Efter et stykke tid begynder sjælen at gå i opløsning og forvandler sig langsomt til Mana, magisk kraft. Når sjælen er gået i fuldstændig opløsning driver manaen væk, og fordeler sig mellem planerne.
Døde personer, hvis sjæl er på de dødes plan kan godt genoplives, men det bliver sværere og sværere i takt med at sjælen forsvinder. Når sjælen helt er væk, kan vedkommende aldrig mere genoplives. Læs i Regelbogen om hvad du skal gøre hvis din rolle dør.

Gråriget

Dette er et overgangsplan mellem de levendes rige og de dødes. Det er her spøgelserne, de udøde og dæmonerne holder til. Dette plan blev skabt af verdenens gamle troldmænd, for at holde ondskaben spærret inde. Det er her de folk der bliver rituelt ofret ender. Folk der havner her mister straks deres sjæl og bliver en Skyggesjæl. Det er ikke muligt at genoplive en Skyggesjæl når den havner her, men den er dømt til en evighed i rædsler og pinsler. Ikke sjovt!
Når en troldmand tilkalder en dæmon, er det en Skyggesjæl herfra der kommer. Troldmanden vil have normal kontrol over Skyggesjælen men hvis Sjælen ser vedkommende der rituelt ofrede den, eller var med til det, løsrives dens bånd fra troldmanden. Dæmonen vil derefter jage dens offer og brutalt dræbe vedkommende.
Da Gråriget ligger tættest på Gudernes plan har præsterne nærmere kontakt til deres gud her og er derfor mere magtfulde på dette plan, end normalt. Man da dette også er dæmonernes hjemplan er disse ekstremt magtfulde her. Så præsterne ville næppe have en chance.

Magibrugere der beskæftiger sig med ond magi, åndemaning, ofringer eller anden ond aktivitet vil på den ene eller anden måde blive mærket. Få en mærket sjæl. Spøgelser, ånder og genfærd fra Gråriget kan se disse “mærkede” personer og vil hjemsøge disse.

Gudernes Plan - Envirôn

Det er her alle guderne bor. Gode som onde. Gudeplanet ligger over alle de andre planer og en gud kan derved have forbindelse til alle på samme tid.
En gang i mellem tager guderne udvalgte personers sjæle og bringer dem op i deres egen verden.
Guderne har en paradislignende verden hvor alle racerne lever i fred og harmoni.
Når en sjæl bringes til gudernes plan bliver den sat på en prøve for at se om den er værdig til at leve her efter døden. Dette fænomen kaldes for “Prøven”.
Efter prøven vender man tilbage til sin krop i Tågerigerne. De sjæle som guderne finder værdige vil komme hertil efter døden og leve evigt her.
Præsterne mener at man ved at tilbede guderne og følge deres bud vil have en større chance for at komme til gudernes rige efter døden og derved leve evigt.

Gudernes plan er i virkeligheden en rollespils kampagne verden ved navn Envirôn.
Når ens live person er på prøve, eller på anden måde er i gudernes verden, spiller vedkommende almindeligt rollespil.